Gå til indhold
Søg

Podcast: Klædt på til oplæring

Podcastserien Klædt på til oplæring sætter fokus på virksomhedsforlagt undervisning (VFU) i erhvervsuddannelserne. I serien stilles der skarpt på, hvordan VFU kan styrke elevernes motivation, læring og fastholdelse i overgangen fra skole til oplæring. Der introduceres centrale perspektiver fra forskning samt en model med tre faser til brug for organisering af og undervisning i forbindelse med VFU.

I podcasten er det Vibe Aarkrog, lektor, ph.d. i erhvervspædagogik på DPU, Aarhus Universitet, som formidler væsentlige pointer fra sin forskning i eud, herunder specifikt i overgange og sammenhænge mellem skole og oplæring. Vært: Karin Eckersberg.

Podcasten er lavet som et led i forskningsprojektet om overgange fra skole til oplæring i regi af Center for Viden om Erhvervsuddannelser (CEVEU).

I podcasten medvirker elever fra College 360, TEC, Sosu H og Sosu Randers. Eleverne er i gang med uddannelser til bygningsmaler, pædagogisk assistent, social- og sundhedshjælper samt social- og sundhedsassistent.

Podcasten er produceret af Karin Eckersberg fra IntoLearning og Søren Prehn fra Periskop. Lyt til den her.

 

Podcasten er støttet af Fællesudvalget for Erhvervsrettede Velfærdsuddannelser, i daglig tale kaldet FEVU.

I forbindelse med projektet er der udarbejdet en plakat, der kan hænges op på skoler og lærepladser til inspiration. Hent plakaten her.