
CEVEU to-go
CEVEU to-go – adgang til aktuel forskning og nye perspektiver
Har I brug for inspiration, nye perspektiver fra forskningen eller en faglig sparringspartner i jeres arbejde med erhvervsuddannelser?
Med CEVEU to-go bringer vi den nyeste forskningsviden i spil med praksis – på skolen, i det faglige udvalg eller ud i virksomhederne.
Skræddersyede aktiviteter
CEVEU to-go lanceres ud fra en ambition om at gøre forskning lettere tilgængelig og anvendelig i praksis. Gennem fleksible og skræddersyede formater tilbyder vi oplæg, workshops og meget mere, altid med afsæt i den nyeste forskningsviden.
CEVEU to–go bliver tilrettelagt efter jeres ønsker og behov med hensyn til både tidsramme og deltagerantal.
Fra ungdomsliv til den gode oplæring
Vi kan tilbyde oplæg og aktiviteter om forskellige temaer. Fx:
Læring på lærepladsen
Hvordan udfolder erhvervsuddannelseselevers læring og deltagelse sig på lærepladserne? Og hvordan kan forskellige lærepladser understøtte elevernes deltagelse og udbytte bedst muligt?
Ung på EUD
Hvordan giver det mening at være ung på EUD? Hvordan skaber unge under 25 år mening på erhvervsuddannelserne i spændingsfeltet mellem skoledelen på grundforløbet og deres ungdomsliv?
Overgang mellem skole og oplæring
Hvordan skabes og opleves en meningsfuld overgang fra skole til oplæring? Hvordan medvirer fx fagprofessionelle og forskellige aktiviteter og læringsværktøjer?
Kvalitet på lærepladsen
Hvordan skaber man en god læreplads, og hvad drømmer lærlinge om hos deres oplæringssted? Hvad siger lærlinges perspektiver på arbejdsmiljø, professionel udvikling og faglig læring? Hvad efterspørger lærlinge allermest, og hvad kan din virksomhed forvente i samarbejdet?
Vil I høre mere?
Med CEVEU to–go er det vores ambition at gøre videndeling enkelt og tilgængeligt. Vores mål er at understøtte sektorens arbejde, så I kan skabe de bedste rammer for elever, lærere og samarbejdspartnere.
Book os til:
- Oplæg
- Netværksmøder
- Digitale minioplæg
- Gå hjem-møder
- Webinar
- Workshop
Kontakt os gerne til en snak om, hvordan vi sammen kan skabe en stærkere kobling mellem forskning og praksis: